Om kunstneren

Bagrund:


I 1990'erne lå der en skøn kunstskole på Vesterbro i København. Den blev ejet og ledt af en tysk kunstnerinde ved navn Ingrid Liebgen.

Der har jeg lært maleriets håndværk.


Ingrid er udlært fra kunstakademiet i Berlin i 1960'erne. Hun blev uddannet dengang en kunstner stadig skulle lære et håndværk, før professorerne vejledte hver enkel til at finde deres eget udtryk i kunsten.


Ingrid har lært mig at male portrætter, og dette håndværk er min base i alt mit videre arbejde med kunsten.


Men et håndværk alene gør ikke en kunstner. En sand kunstner indeholder en stor følsomhed overfor menneskelige relationer og overfor livet.

Kunstnere har modet til at eje en stor personlighed og frem for alt ejer kunstneren evnen til at omforme indtryk til udtryk.

Evnen og viljen til at skabe med følsomhed.


Jeg blev uddannet kunstner da jeg var midt i tyv'erne og besad slet ikke modet til at kaste mig ud i opgaven. Indtrykkene var alt for mange og alt for voldsomme, til at jeg turde arbejde med dem og ikke mindst vise arbejdet frem for andre mennesker.


Jeg var ikke klar.


Et halvt liv har jeg levet nu, og langt om længe føler jeg mig robust nok, til at gøre det jeg gør allerbedst. 

Jeg har fået en ro og en indre dybte, der skaber direkte forbindelse fra mine indtryk til mine udtryk.

De færdige kunstværker er små bider af min sjæl, og jeg besidder nu modet til at vise dem frem for omverdenen.


Når den indre verden bliver for overvældene, er det trygt at skabe en verden omkring sig fyldt med lighedstegn og fakta.

Derfor uddannede jeg mig til ingeniør på DTU i årene efter min kunstuddannelse.

I 10 år har jeg arbejdet som maskiningeniør. Begået mig i mændenes verden og overlevet.


Man kan tænke, jeg har befundet mig i to verdner med modsatrettet lighedstegn, men begge verdner indeholder mennesker fyldt med en uendelig skabertrang.

Jeg er blevet en meget stærkere og dybere  kunstner af at leve et liv som ingeniør. Jeg var en uendelig meget bedre ingeniør af at have base i kunsten.


Efter mange år må jeg konkludere, at jo flere verdner en kunstner får indtryk fra, jo bedre bliver kunstneren til at udtrykke noget, der kan sætte alle menneskers følelser i bevægelse.


Indtryk og følelser er ikke de få forundt, derfor skal kunsten heller ikke tage udgangspunkt i en lille lukket verden, der kun er for de få udvalgte fra akademierne.


Kunsten skal bevæge mennesket.

Det er kunstens vigtigeste opgave.












Uddannelse:


Krediteres i første række:

billedkunstner Ingrid Liebgen for oplæring i maleriets håndværk.


Krediteres i anden række:

Kim Blicher for oplæring i livskundskab.


Krediteres i tredje række:

Torben for oplæring i udholdenhed.


Krediteres i fjerde række:

Livet i almindelighed for oplæring i overlevelse.


Krediteres i sidste række:

Folkeskolen for oplæring i...dovenskab.






I forbindelse med min undervisning på Ingrid Liebgens maleskole kopierede jeg et herreportræt fra en gammel mester. Derved lærte jeg utroligt meget om grundstenene i oliemaleri.

Facebook: Kunstner Janna Espenhain

Instagram: Janna Espenhain

info@edelsdatter.com, Hammersholt byvej 1, 3400 Hillerød, mobil 28607064.