Hvordan malerierne bliver skabt...

Rom blev ikke bygget på én dag...Det er mantraet når jeg maler.


Det er en lang, lang proces, ofte strækker den sig over år...


Ejer du et maleri, jeg har malet, kan du være sikker på, der er brugt meget lang tid på at skabe det.


Tanker til malerierne kommer gennem indtryk.

Der er mange ting, der påvirker mig til at få tanker, men som oftest er det mennesker og deres gøren og laden i et ubeviste øjeblik.


F.eks. kan det være et hastigt blik fra en dame, der løber efter bussen, måske en krusning ved en mundvig, når der grines.

Det kan være måden én hviler sin krop på eller måske bare en særlig duft, når et menneske passere mig på gaden.


Tanker bliver til ideer og ideerne ligger i mit hoved.

Nogen gange kort tid, men for det meste i år, før en skitse manifistere sig for mit indre blik.


Så bliver det tid til omhyggeligt at skitsere ned på papir.

Der skal ofte mange forsøg til, før skitsen udtrykker lige præsic den stemning, jeg gerne vil have i et maleri.


Den lille blyantsskitse bliver omhyggeligt tegnet op med kul på et lærred.


Lærredet er blevet specialfremstillet på mål, så det passer nøjagtigt til en opskalering af blyantsskitsen.


Kulstregerne fjernes lige før jeg maler med oliemalingen så kulstøvet ikke blandes med pigmenterne.

Det første element i værket formes med maling.


Hvert element bliver malet helt færdig før næste element påbegyndes.


Det første element, der males i værket, bestemmer intensiteten af farver og lys i resten af værket.


Jeg maler altid med oliemaling, der er baseret på linolie. Duften af denne maling er helt vidunderlig.


Nu tænker du måske på gammeldags oliemaling fyldt med opløsningsmidler osv.

Men det er ikke den type maling jeg bruger. Jeg bruger den gamle type med olie, pigment og en smule binder.


Derfor tager det også gerne 6 uger før et maleri er overfladetørt og op til 6 måneder før det er gennemtørt.


Jeg bruger kun maling af kunstnerkvalitet.

Selve lærredet er altid af hør og fra belgiske Classens.


Det er opspændt på kraftige blindrammer af fagfolk.


Det er kvalitet, der holder faconen i årevis. Så der er gode chancer for, at dine børn og børnebørn også vil få glæde af at kigge på malerierne...hvis altså de bryder sig om motiverne.


Når et maleri tørre op bliver farverne matte og glansen og dybten forsvinder.


Derfor larkerer jeg mine malerier to gange med blank lak fra Schmincke.


Det giver dem en ganske særlig glansfuld overflade og sikre at snavs og støv hæfter meget dårligt.

Se mere på:

Facebook: Kunstner Janna Espenhain

info@edelsdatter.com, Hammersholt byvej 1, 3400 Hillerød, mobil 28607064.