"Det skrøbeligeste menneske"

Her over ser du en lille stille værk-serie om hår. De handler om det der sker med mennesket når sygdom rammer. Stilheden, ensomheden, frygten, at alt går i stå men også om overlevelse og håb. Værkerne bære navnet KEMO.

De er lavet af menneskehår der er fastsat på papir.


"Den hvilende skønne"


Nogen gange spekulere jeg på, om billedekunsten har udspillet sin rolle. Når jeg går på udstillinger med moderne samtidskunst, er det sjældent malerierne der dominiere udtrykket. 


Da jeg, en dag, sad med et gammelt maleri af den type, der hænger på væggen i de fleste hjem af ældre dato, tænkte jeg det samme igen.



Billedet forstillede en mand med en ko ved et gærde i en skov. Det var et maleri, der helt sikkert havde udspillet sin rolle. Jeg ville aldrig hænge det på væggen i mit hjem. Der kom ingen følelser i spil af at kigge på det.


Men så slog det mig, at jeg kunne fortælle nye historier ved hjælp af en gammel.


Det kom der nogle små nye værker ud af.


Det ene ser du her til højre.


Her fortælles historien om malerkunsten som en hvilende skønhed. Måske trænger genren til et kys før den bliver vækket til live igen?


"Den indre materie"


Et andet værk blev til historien om maleriets indre materie.


Når man bladre får man en visuel oplevelse af hvad der findes i maleriets sjæl.


Sjovt nok stiger der en umiskundelig lugt af gammel cigar op fra siderne...om det er bøgerne eller maleriet, den stammer fra må beskueren afgøre.


"Verdens dyrbareste materiale"


Her under handler det om verdens mest eksklusive materiale. Nemlig hud...

Jeg er dyrene så evig taknemmelig hver gang jeg putter hænderne ned i mine smukke, velduftene, vidunderlige, varme vinterhansker...hver gang jeg sætter mig i mine lune, vidunderlige, smukke, lammeskind...eller når jeg arbejder med disse smukke værker i velduftende læder.

Meningen med værkerne er at henlede opmærksomheden på moderne brug eller misbrug af hud...eller skind som vi også kalder det. Vi forarbejder det til ukendelighed og forbrugeren mister fuldstændig fornemmelsen for at et andet væsen har måtte lade livet for at vi kan iklæde os det smukke materiale. Lad os i stedet bruge materialet med omtanke, værdsætte det som det ypperste og genbruge det til det sidste. Der findes ikke et smukkere og mere dyrbart materiale i verden.


Behøver jeg at sige at værkerne er lavet af et restprodukt fra møbelindustrien? Det smukkeste skind der ellers var røget direkte i skraldespanden...


Facebook: Kunstner Janna Espenhain

info@edelsdatter.com, Hammersholt byvej 1, 3400 Hillerød, mobil 28607064.